Bevægelsessensorerne er udviklet til at detektere bevægende varmekilder inden for det fastsatte detekteringsområde og automatisk tænde for belysningen, afhængig af omgivelseslysstyrken.
Dette er muligt med passiv-infrarød-teknologien, dvs. indbyggede infrarødsensorer registrerer varme og omdanner denne til et elektrisk signal. Selve sensoren afgiver ingen stråling og betegnes derfor som en passiv-infrarød sensor (PIR-sensor).
Den menneskelige krop udstråler varme. Denne varme ligger i det såkaldte infrarødsområde og er derfor ikke synlig for det menneskelige øje.
Hvis der opstår temperaturforskelle pga. bevægelse, detekteres disse af en integreret sensor i bevægelsessensoren og omdannes til et elektrisk signal, som analyseres af en processor og som derefter udløser tændingen.